Der findes et hav af nuttede plakater, der henvender sig til de søde børneværelser. Man finder især abc- og dyremotiver - og det ligeså tit med begge dele i samspil. Men hvorfor ikke gøre børneværelset mere unikt?
På billedet her ser du fire af mine kunstplakater i et pigeværelse. Pigen hedder Ida og er ti år. Hun er meget glad for sin kunstvæg. Ida har, som mange ligesindede, været igennem sin lyserøde fase. Nu går hun faktisk langt mere op i indretningen og har helt taget initiativet fra mor og far. Måske er Ida inspireret af sin storesøster Anna. Hun er i hvert fald gået fra det nuttede til det langt mere stilede.
Bevares. De i indledningen nævnte abc- og dyreplakater kan da være vældig dekorative, men de levner ikke megen aha-effekt til beskueren, ligesom de i al deres nuttethed og pænhed nærmest forsvinder for beboerens og de besøgendes blik - går i ét med al det andet i et "støjende" børneværelse. Så hvorfor ikke erstatte det gængse - eller i det mindste supplere - med mere iøjefaldende, tankegivende og inspirerende plakatkunst? Børn er jo også en slags mennesker :)
... at rigtig mange af billedernes motiver taler til fantasien, kan kun komme alle til glæde - uanset alder
Med min serie af kunstplakater er det blevet økonomisk overkommeligt for de fleste, at få unikke og originale billeder på væggene. Det gælder selvfølgelig for de voksne, men da bestemt også for de mindste. Udvalget er nemlig så stort, at der er noget for enhver og at rigtig mange af billedernes motiver taler til fantasien, det kan kun komme alle til glæde - uanset alder. Så mens der lægges planer om, at give børnevæggene mere personlighed og kant, så kan far og mor da også overveje om ikke den gængse citat-plakat (møbelklassikeren i streg, by-motivet samt verdenskortet og den sort/hvide Monroe) eller masse-kunsten fra møbelhuset ikke også bør erstattes, med noget langt mere originalt. Vi mennesker - uanset alder - er jo heller ikke kopier...
På hovedbilledet er plakatkunsten i øvrigt sat i rammer fra IKEA. Billedrammen hedder Ribba og 50 x 50 størrelsen passer som skræddersyet til min serie af kunstplakater. Rammen er endda med glas - og altså ikke med deres gængse akryl-halløj. Den fås også i en flot "voksen-sort" - og det bedste af det hele er prisen. Den koster sølle 89,-. Alt i alt, så er der altså ingen undskyldning...
Power up your walls!