Flere steder har jeg læst faglige ekspertråd der gik ud på, at når man skal ophænge billeder i forskellige størrelser i samme rum, så skal man helst lade dem hænge centreret på billedmidten (og lade denne være i øjenhøjde). Det skulle give det betragtende øje ro og overblik. Jeg ved ikke om jeg har OCD, men den løsning virker tværtom særdeles forstyrrende i min verden; og netop rodet og visuelt tilfældigt - ikke mindst, når billederne er spredt ud på flere vægge.
Det vil se lidt fjollet ud, hvis de hænger og ”flyver” så højt oppe
Andre sværger til underkant. Personligt foretrækker jeg dog, at større billeder altid holder overkant, altså altid har den samme afstand fra loftet ned til overkanten af billedrammerne. Er der mindre billeder i blandt, så er de undtagelsen, da det vil se lidt fjollet ud, hvis de hænger og ”flyver” så højt oppe. Da er det fx en god idé, at hænge to af de mindre sammen og det over hinanden – det største øverst (hvis der er forskel) og så lade det store flugte med overkanten af de andre. Er der kun et enkelt lille billede, så vil jeg lade det holde underkant med det nærmeste store.
Mange billeder på samme væg kalder jeg en gallerivæg og sådan en har jeg derhjemme. Den prydes af ikke mindre end 20 kunsttryk, der i motiver og farver er meget forskellige – Disse kunsttryk hænger fra loft til gulv, fra vægkant til vægkant. Forskelligheden til trods, så virker det på ingen måde rodet. Tværtom, så er helhedsindtrykket meget harmonisk, fordi alle disse kunsttryk har en hvid passepartout tilfælles og er indrammet i helt den samme rammestørrelse, ligesom disse rammer er komplet ens (sorte) samt at ophængningen er snorlige. Her er et link til min profil, hvor man ser billedvæggen i baggrunden.
Samlet set, virker de forskellige kunsttryk derfor nærmest som én enkelt stor, rolig installation. Modsat kan vidt forskellige rammetyper i ligeså forskellige størrelser – fra helt store til små og alt derimellem - i et gruppesamspil også give en helt forrygende og iøjnefaldende flot effekt. Men her stilles der til gengæld meget store krav til motivernes samhørighed og at personen der hænger op, har et meget sikkert øje for harmoni og balance. Hvis ikke det er tilfældet, så bliver helhedsindtrykket hurtigt rodet og langt mere forstyrrende end kønt. Her er et eksempel på en, der mestrer ophængningens kunst til fulde. Billedet er fra Edition Copenhagen, Danmarks førende litografiske værksted. Værkstedet ligger i øvrigt på Christianshavn og har netop en udstilling tilknyttet, som er et besøg værd.
I en billedgruppe skal billederne holdes tæt til hinanden. Nogle lader endda rammerne berøre hinanden, men det er ikke lige min stil. På den ene eller anden vis, skal rammerne dog fortsat flugte med hinanden. I et miks fx enten holde side-, under- eller overkanter; skabe linjer i helheden. Indholdsmæssigt i en sådan helhed, vil fx en overvejende del sort/hvide fotos i øvrigt gøre sig rigtig godt i selskab med et par enkelte farveglade kunsttryk. Det ene vil fremhæve det andet og samlet kunne give den ønskede wow-effekt.
En ”rød tråd” i en samlet gruppe af ophængte kunstværker, kan være flere ting. Det kan være samhørighed af en gennemgående stilart, så alle billederne fx har det abstrakte tilfælles. Man kan også bevidst gå helt på tværs af stilarter og i stedet lade et bestemt tema være fokus og fællesnævner. Et sådan tema kunne fx være dyr og natur; et fotonærbillede af et øje på elefant i kombination med et farveglad litografi med en fjern giraf på en savanne. I ovenstående viste eksempel, så er det dog forskelligheden, der samler billederne til en helhed. Det er lidt af en kunst, men mestrer man den, så virker det - som du kan se - helt fantastisk. Der er højt til loftet og kun fantasien sætter grænsen.
Man må også have et godt øje på de enkelte billeders dominerende farver
Uanset om vi taler om stilart eller tema, så er kunstens farver (eller mangel på samme) dog meget vigtige for et harmonisk samspil, hvis man altså ikke lige har et halvt hundrede billeder at gøre godt med, ligesom Edition Copenhagen . Man kan altså ikke ”bare” sætte billederne sammen efter deres rammestørrelser, man må også have et godt øje på de enkelte billeders dominerende farver; hvilket kunstværk klæder et andet bedst og hvilke skal være så langt fra hinanden som muligt.
Et billede med meget grønt i sig og som indeholder en mindre gul detalje, kan fx klæde et billede godt, der er meget domineret af gult. Ligesom man apropos bevidst kan lege med komplementærfarver og lade et orange billede holde et blåt med selskab. Apropos farver, så overvej om det ikke var en idé, at male selve din gallerivæg mørkegrå. Den farve har en formidabel evne til, at samle selv de mest forstyrrende farver og dermed skabe ”ro i klassen”.
Uanset hvad, så prøv dig frem på gulvet, før du hænger op. Det er lidt af et puslespil, men faktisk udfordrende og ganske sjovt - altså især når den der berømte og eftertragtede wow-effekt lige pludselig er der, til glæde for dig og dine besøgende mange år frem.
God fornøjelse.
Helt Sort aka Christian Løgstrup