Ta daa! Så kom der tung post fra det dersens Amerika - nærmere bestemt Boston, hvorfra det temmeligt seriøse - og i sine kredse absolut toneangivende - kvartalsmagasin The Nonprofit Quarterly slår sine (papirs)folder.
Posten indeholdt det sidste nye nummer af det flot layoutet magasin og med det 90 sider spækket med tætskrevet seriøst indhold og lidt af dette suppleret med et par billeder af kunstnerisk karakter, herunder min collage Frogs and Bugs fra 2018.
Magasinet fandt mig, eller rettere billedet, via galleriet Saatchi Art (LA) og tog kontakt. De betaler ikke så meget som et bøjet søm for, at gøre brug af illustrationen. Det er nu helt ok, da jeg blot er glad for den mulighed et er, at få vist et værk, som jeg selv er glad for, til en meget stor læserskare, der ellers ikke havde set det.
Frogs and Bugs værket kan nærkigges lige her.