Vejen til kunsten
Lige fra ganske lille på Amager har Helt Sort aka Christian Løgstrup altid tegnet og malet. Siden blev folkeskolen færdiggjort i Svendborg, hvor flere lokale tegnekonkurrencer blev vundet. Efter folkeskolen gik turen retur til Sjælland, nærmere bestemt til Ulrik Hoffs tegne- og maleskole i Gentofte. Ulrik Hoff var allerede dengang især kendt for sine landskabsmalerier, men hans skole optog kursister på mange forskellige hold; fx croquis efter model og undervisning i andre tegneteknikker samt i akvarel-, akryl- og oliemaling. Ulrik Hoff udvalgte på den tid hvert år nogle få elever, som under hans vinger fik lov til, at gøre brug af alle skolens undervisningstilbud på tværs af indhold og det med henblik på, at de udvalgte blev fuldt rustet til videre studier på det daværende Skolen for brugskunst eller på Kunstakademiet.
De år Christian gik på tegne- og maleskolen, var han en af tre udvalgte elever og her lærte han fagligt al det grundlæggende om billedkunst og teknikkerne bag. Efterfølgende søgte han håbefuld om optagelse på Skolen for brugskunst, men fik afslag efter optagelsesprøven og det med begrundelsen, at han ikke var kreativ nok og da kunne prøve igen året efter. Christian fik aldrig søgt ind på Skolen for brugskunst for militæret kaldte i det jyske, nemlig artilleriet i Skive, hvor han fik funktion, der svarede til menig gruppefører. Ansvaret over en 155 mm haubits kanon og en ti mands besætning fulgte med funktionen.
Da værnepligten var vel overstået, så kaldte en uddannelse som teknisk tegner med en afsluttende eksamen, der det år havde det højeste karaktersnit i det daværende Viborg amt. Karakteren gav blod på tanden og dispensation til Byggeteknisk Højskoles Værkstedsskole, der ellers var forbeholdt gymnasieuddannede elever. Da værkstedsskolen var gennemført påbegyndtes en uddannelse som bygningskonstruktør, der efter sigende nærmest var en arkitekt der kunne regne, men mere blev oplevet af Christian som en ingeniør, der kunne tegne. Altså det handlede mere om at regne den ud end at finde på. Uddannelsesforløbet blev derfor afbrudt og blikket blev kastet på reklamebranchen, der dengang - tilbage i firserne - ofte gjorde brug af tegneglade freelance illustratorer.
Dengang havde reklamebranchen ingen formelle uddannelser. Projektledere og kontaktfolk havde typisk en handelsuddannelse. Layoutere, illustratorer og art directorer var ofte selvuddannede tegnere og idémænd, hvis de da ikke var sideoplært på et bureau af mere øvede kreative. Branchens tekstforfattere var ofte kreative skolelærere, der havde søgt over i det mere lukrative og smarte private. Jo, alt var muligt og i Århus gik Christian fra bureaudør til bureaudør og tilbød sin arbejdskraft - og det for en prøveperiode endda ganske gratis, så talentet kunne prøves af.
Den opsøgende idé med et gratis tilbud havde et hav af andre talenter dog også fået. Kendte man ikke nogen, der kendte nogen, var det altså umuligt at få foden indenfor. Så kaldte København og med hovedstaden et langt større udbud af reklamebureauer og dermed muligheder. Der blev opslået “job søges” opslag og et mindre trykkeri tog kontakt. De skulle bruge en kreativ gut, som kunne opbygge en tegnestue fra bunden og det blev Christian. Efter nogle år, så var kendskabet til trykteknikker, papirkvaliteter, grafiske forarbejder etc. derfor oppe på 100 % - og så var det på tide, at komme videre!
Efter supplerende merkonomeksamen i markedsføring, kurser på den grafiske højskole samt en kort beskæftigelse som kreativ chef på et forlag, var tiden moden til at blive selvstændig. På forlaget sad nemlig en utilfreds kollega, der mestrede den spirende desktop teknologi og dermed rentegning til fulde. Et lille produktionsbureau blev snart åbnet i Frihavnen og kunderne blev først andre bureauer, der ikke selv havde ressourcer til færdiggørelse af produktioner m.m. Siden blev det til helt eget reklamebureau og fotostudie med egne kunder og Christian selv, som kreativ ansvarlig (art direction, tekst og grafisk design).
Årelange samarbejder med bl.a. Dyrup, Matas, Electrolux, Yousee, ILVA og daværende Dong Energy samt flere ministerier og styrelser fyldte herefter arbejdsdagene i mere end tyve år. År hvor alle kreative kræfter blev brugt på andres og overskuddet ikke var tilstede til egne kreativiteter. Så fulgte finanskrise samt efterfølgende modgang og nedgang, men med dette også mere frihed. Friheden (og overskuddet) til at tage billedkunsten op igen i en alder af 52. I dag løses der i ny og næ stadig grafiske designopgaver på freelance basis, men billedkunsten er altoverskyggende og det i kombination med en lærervikar stilling på deltid, så der fortsat er struktur i hverdagen og - ikke mindst - et (savnet) socialt samspil med kolleger samt en værdigivende interaktion med elever.
Der er ikke mange billedkunstnere, der er så produktive som Christian aka Helt Sort. Der er nemlig rigtig mange billeder, der er indhentet og mange som fortsat skal indhentes, ligesom der sigtes efter et fortsat stigende teknisk niveau, og - som bekendt - gør øvelse mester. Ja, ambitionerne fejler ikke noget. Rækker man op efter stjernerne, når man dem måske ikke, men mindre kan også gøre det. Man kan udvikle eller afvikle. Status quo er ikke en mulighed.